Rækkehuse med kvalitet og charme
De charmerende rækkehuse på Gubsøtoften har gode og veludnyttede kvadratmeter. De lyse rum skaber en rar og imødekommende stemning i boligen.
Lys og luft i boligen
Boligerne byder på et lækkert køkken-alrum med plads til store armbevægelser – det er husets hjerte, og der er konstrueret loft helt til kip i flere af boligerne.
Boligtyperne A-D og HA-HD har loftet gående til kip i spise- og opholdsrum.
Rummene er lyse, og de virker meget indbydende. Store vinduespartier bringer dagslyset helt ind i boligen, og det giver en helt særlig fornemmelse af plads.
Køkkenøen er designet, så der er plads til, at familien kan samles om at tilberede maden. Køkken-alrum har en indretning, der gør det muligt at indrette sig med spisebord og et hyggeligt sofaarrangement
Gedigne materialer som er nemme at holde
I køkken, bad, værelser og entré/bryggers er der HTH-elementer. De gedigne materialer med plads til opbevaring gør, at det er nemt at indrette sig.
Badeværelse, entré og bryggerset har gråt klinkegulv, mens de øvrige rum har laminatgulv med egetræslook, som er nemt at holde vedlige.
Alt i hårde hvidevarer
Et velindrettet bryggers fungerer også som entré. Her er vaskemaskine og tørretumbler samt en vask installeret. Fra entré-området er der direkte adgang til badeværelset og til det store køkken-alrum.
Samtlige boliger har ventilationsanlæg, så indeklimaet er helt i top. Det store soveværelse levner plads til et skrivebord, så en arbejdsstation kan etableres her.
Basis for godt udeliv er på plads
Alle boliger har udgang til egen flisebelagt terrasse i stueplan. Her kan årstiderne nydes, og der er plads til at indrette sig med havemøbler, grill og andet der sikrer det gode udeliv for hele familien.
Ved ejendommen er der egen indkørsel og dermed parkeringsmuligheder. Hver bolig har sit eget skur tilknyttet, så der er god plads til opbevaring.